Når dit tv er tilsluttet antennestikket, kan du begynde at søge efter de digitale tv-kanaler. Fremgangsmåden kan være forskellig afhængig af tv fabrikat, men brug fjernbetjeningen til tv´et og forsøg med fx:
Menu => Opsætning => Søg efter kanaler/Autotune => Geninstaller kanaler osv.
De fleste fladskærme kan lave en automatisk kanalsøgning og dermed indlæse de digitale kanaler. Det er vigtigt, at du laver endigital søgning – ikke analog. Du kan i nogle tilfælde blive bedt om at vælge enten Antenne-tv (DVB-T) eller Kabel-tv (DVB-C) og her skal du vælge Kabel-tv (DVB-C) . Spørges om udbyder (YouSee, Stofa) vælges Stofa.
Det kan være lidt af en udfordring at installere tv-kanaler. Menusystemer og fremgangsmåde varierer afhændig af hvilken tv-model du har (LG, Samsung, Sony, Philips osv.)
Men prøv at se i manualen til dit tv eller måske gode venner/bekendte kan hjælpe dig.
Har dit tv problemer med at finde kanalerne, skal du i opsætningsmenuen før søgningen indtaste følgende:
Frekvens: 346.000 kHz (346 MHz)
Netværks-ID: 00000
Modulation: 64 QAM
Symbol rate: 6900
Har du brug for yderligere vejledning, kan du kontakte tv-producenten eller leverandøren af dit tv.